Kunstneren
Jeg hedder Michelle Andreassen, er 32 år ung, født og opvokset i Esbjerg. Jeg har boet mange forskellige steder, både i ind- og udland, hvor jeg har samlet en del inspiration. Jeg er nu bosiddende i Sydfrankrig sammen med min mand og vores 2 børn, hvor jeg koncentrerer mig om mine kreative evner. Jeg tager meget gerne imod bestillinger fra Danmark, da det jo ikke er mere kompliceret at sende malerierne med posten herfra end fra Danmark.
Så længe jeg kan huske har jeg elsket at tegne og male, og allerede i en meget ung alder lavede jeg vellignende portrætter. På grund af al den ros jeg fik, har jeg altid holdt ved mine kunstneriske evner, taget kurser og gået til billedkunst i 2 år, hvor jeg første gang malede på lærred. Noget der nu er blevet en lidenskab for mig og den bedste måde jeg kan stresse af på. Jeg finder en ro og tilfredstillelse i at male, som jeg ikke kan finde andetsteds.
Jeg har i en lang periode næsten udelukkende malet abstrakt, fordi det har givet mig en mulighed for at lægge nogle følelser i maleriet som ikke kommer til udtryk i andre former for maleri. Inspirationen til det abstrakte finder jeg i livets op- og nedture samt i naturen, hvad enten det er som motiv eller udforskende teknikker med for eksempel sand, sten og glas. Nu er jeg dog primært portrætmaler, da jeg finder større tilfredsstillelse i at arbejde med levende udtryk og i at kunne glæde køberen med et varigt minde. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være personer, jeg maler også gerne kæledyr, huse, biler eller hvad man nu gerne vil have foreviget på et lærred.
Jeg sælger via denne hjemmeside, privat og på udstillinger.
Jeg har desuden åbnet en smykkeshop, hvor jeg også bruger mine kreative evner som smykkedesigner, samtidig med at jeg sælger andres smykker og ure. Alt sammen til meget lave priser, så kig endelig forbi www.bijoux.dk når du er færdig her.
De venligste hilsner  Michelle Andreassen 15, Impasse de la Source 34200 Sète Frankrig Tlf.: 50850003/+33 467530175 (det første nummer er dansk, så du betaler alm. mobiltakst)
|